Print

  
  
  
  
  
  



 

 

På skiltet ved den asiatiske købmandsbutik Asian Food Store står der “Indiske & Pakistanske Specialiteter”, og selv om det er rigtigt, så er det alligevel ikke hele historien.

 

Det indiske og pakistanske er repræsenteret ved nan-brød, indiske pandekager, yum-yum, samosas og olier. Og det du ikke kender eller forstår, må du spørge købmanden om.

 

Købmanden hedder Mohammad Jamil. Han åbnede Asian Food Store i 2005, da denne afdeling af bazaren åbnede. Indtil da havde han en tøjbutik i den ældste del af basaren, hvor han var blandt de allerførste butiksindehavere tilbage i 1996.

 

Mohammad Jamil er pakistaner, og giftede sig til Danmark med en herboende pakistansk kvinde i 1991. Hun boede med sine forældre i Skjoldhøjparken ved Tilst, så der flyttede Mohammad ind, og købte senere sit eget hus i det samme parcelhuskvarter.

 

Det er de pakistanske og indiske fødevarer der dominerer butikken, og ifølge Mohammad er det indiske og det pakistanske køkken stort set det samme. Dermed er det også de samme råvarer og ingredienser, husmødrene i de to lande bruger i gryderne og på panderne.

 

I Asian Food Store finder du også thailandsk ris med skønne navne som ”Lucky Elephant Brand” og”Afghan Zameen – Tiger brand”. Så er man advaret! Og du finder også ris, rismel og te fra Sri Lanka.

 

Dem, der holder af indiske Bollywood-film, skal opsøge Mohammad Jamil. Han sælger nemlig disse indiske kærlighedsfilm på DVD, og du kan købe plakater med de mest berømte skuespillere med hjem til stuevæggen.
 

  
  
  
  
 Side 1 af 1. Viser 1 til 2 af 2 billeder.

Købmand:

Pakistanske og indiske specialiteter.

Mange slags brød, pande-kager, dåsemad, ris, yum-yum, samosas, olier.

Henna. Indiske Bollywood-film.

 

Indehaver:

Mohammad Jamil

 

Adresse:

C5 Asian Food Store

Edwin Rahrs vej 32

8220 Brabrand

 

Telefon:

Mobil: 28 50 43 09 




Søgaard & Co. - Mere web for pengene