Print

  
  
  
  
  
  
  
  
  
  



 

 

Nayef Azzam kører selv til Hamborg og Hirtshals og køber ind til fiskevognen som befinder sig ved den nordlige indgang til Bazar Vest.

 

I Hamborg henter han eksotiske fisk, fanget i Middelhavet, mens han i Hirtshals henter de mere traditionelle fisk, vi også køber hos danske fiskehandlere:

 

”Mange danskere har jo været på ferie i Middelhavsområdet, så de er tit interesserede i de fisk, de har spist på restauranterne der”, siger Nayef Azzam.

 

Han overtog fiskehandelen i 2008, fordi han arbejdede hos den daværende fiskehandler. Derfor var det meget nærliggende at købe Bazar Fisk, da den var til salg.

 

Nayef Azzam kom som 15-årig til Danmark i 1985.

 

”Jeg flygtede hertil sammen med to af mine brødre, som var over 30 år dengang. Mine forældre ville blive i Tripoli i Libanon, men det ville jeg ikke.”

 

Der var borgerkrig i Libanon i midten af firserne, PLO og palæstinenserne blev smidt ud af Libanon, og to andre af Nayefs brødre var allerede flygtet til Danmark. Senere kom flere til, så i dag har Nayef 6 brødre og en søster i Danmark.

 

”Dengang boede vi alle sammen i Skive, og det er der stadig nogle af mine søskende der gør,” fortæller Nayef.

 

Han boede selv i Skive frem til år 2000, og arbejdede så forskellige steder som på Danish Crowns slagteri, på hjælpemiddel-virksomheden BOMI, i kommunens skovvæsen og i vejafdelingen, samt i nogle daginstitutioner.

 

”Men jeg trængte til, at der skulle ske noget andet”, siger Nayef, som nu er fiskehandler i Bazar Vest.
 

  
  
  
  
  
  
  
 Side 1 af 1. Viser 1 til 7 af 7 billeder.

Fiskehandler:

Stort udvalg af traditionelle danske spisefisk og fisk fra Middelhavet.

 

Bazar Fisk ligger på p-pladsen ved den bageste indgang i det ældre afsnit.

 

Indehaver:

Nayef Azzam

 

Adresse:

C24 Bazar Fisk

Edwin Rahrs vej 32

8220 Brabrand

 

Telefon:

Mobil: 24 26 02 22 

Fast: 87 46 02 22




Søgaard & Co. - Mere web for pengene