Print

  
  
  



 

 

Abubakar Sheik Jalil Elmi faldt i 2009 på sit arbejde i et bageri så uheldigt, at han efterfølgende var sygemeldt i halvandet år med en dårlig skulder og en nærmest ubrugelig arm.

 

”Jeg har arbejdet i bagerier i både Højbjerg og Horsens, og jeg har gjort rent, men det kan jeg ikke klare med den dårlige arm”, siger Abubakar Elmi. ”Derfor tænkte jeg, at jeg skulle finde på noget andet.”

 

Ikke alene har Abubakar en dårlig arm. Han lider også af nyresten, og det sætter grænser for, hvor tungt et arbejde han kan klare.

 

Efter lange overvejelser om at åbne en butik, overtog han i december 2010 Nada Shop, som er en lille Matas-lignende butik i den nordlige del af det ældre Bazar Vest. Her sælger Abubakar cremer til især afrikanere, og han har også henna og parfume på hylderne.

 

Abubakar fik finansiel og praktisk hjælp af sin bror, som bor i Stockholm, og har en stor butik der, så han kunne overtage Matoote Shop.

 

Abubakar Elmi har en fortid som medhjælper i faderens købmandsbutik i Mogadishu i Somalia, en forretning som faderen lukkede allerede i 1989, da der begyndte at blive uroligheder i Mogadishu.

 

Derefter var Abubakar uden arbejde i flere år, men kom via Etiopien til Danmark i 1999. Sammen med sin somaliske kone har han 5 børn, født i perioden 1999 til 2009, og bor i Viby J.
 

Parfumer, bøger etc.:

Tøj, kosmetik, henna,
hårprodukter, parfume og diverse andre
skønhedseffekter til den personlige pleje.
Her ud over sælges også bøger, bl.a. koranen på flere sprog.

 

Indehaver:

Abubakar Sheik Jalil Elmi

Siden 2011
 

Adresse:

C16 Nada Shop

Edwin Rahrs vej 32

8220 Brabrand

 

Telefon:

Tlf.: 86 25 83 01




Søgaard & Co. - Mere web for pengene