Print

  
  
  
  



 

 

Det er ret tilfældigt, at Samir Hamid siden begyndelsen af 2006 har haft den lokale ”Tiger"-butik X-Price i Bazar Vest. Han var egentlig i gang med en uddannelse som kemilaborant, men kunne ikke finde en praktikplads. Samtidig ledte han efter en ledig butik i Bazar Vest og aftalte med sig selv, at fik han en praktikplads, så var det uddannelsen der havde første prioritet – fandt han en butik, så var det vejen frem.

 

Den ledige butik dukkede op cirka 5 måneder før, der måske var en praktikplads til Samir. Butikken var en tidligere købmandsbutik, der blev ændret til X-Price, men ejeren kørte træt i arbejdet, næsten før han kom i gang.

 

”Så der stod jeg med en butik, uden at have prøvet det før, og jeg anede ikke, hvor jeg skulle skaffe varerne fra”, siger Samir Hamid. ”Det var ret hårdt de første par år.”

 

Varerne i butikken køber Samir ind hos danske og tyske firmaer, men de fleste ting er – som så meget andet – produceret i Kina.

 

”Og så opkøber jeg af og til restlagre hos danske firmaer”, fortæller Samir.

 

Tilbage i 1999 overtog Samir Hamid et pizzeria i Odder, og det drev han nogle år:

 

”Det er hårdt at have et pizzeria”, siger Samir, ”man har nogle lange arbejdsdage, det er fysisk hårdt, og det er stressende”.

 

Derfor begyndte han på den senere ufuldendte uddannelse som kemilaborant.

 

Samir Hamid er oprindelig palæstinenser fra Libanon, og kom til Danmark i 1994, da han som 26-årig blev gift med en herboende kvinde.
 

  
  
  
  
 Side 1 af 1. Viser 1 til 3 af 3 billeder.

”Tiger”-butikken i Bazar Vest:

Speciale: alt til små priser, for eksempel: Lightere, hatte, tørklæder, legetøj, sparebøsser, keramik, glas, creme, stearinlys, bælter, køkkengrej, kuglepenne, tape, viskestykker, handsker, strømper, huer, slips, briller.

 

Indehaver:

Samir Hamid

 

Adresse:

B22 X-Price

Edwin Rahrs vej 32

8220 Brabrand

 

Telefon:

Mobil: 60 10 68 54 




Søgaard & Co. - Mere web for pengene