Print

  
  
  
  
  
  
  
  



 

 

Amjad er uddannet arkitekt i Rumænien og i Danmark, han har taget en ph.d. i Rumænien, han har uddannet sig som bygningskonstruktør i Horsens, og er i gang med en uddannelse som multimediedesigner. Han har et arkitektfirma, og så var det i øvrigt også Amjad der tegnede det, der blev til helhedsplanen for Gellerup.

 

Derfor er tøjbutikken Archra næsten det, der interesserer Amjad allermindst.

 

”Jeg uddanner mig som multimediedesigner, så jeg får bedre mulighed for ansættelse på en tegnestue. Tegnestuer har brug for arkitekter, bygningskonstruktører og multimediedesignere, og jeg kan snart det hele”, siger Amjad.

 

Amjad kom til Danmark fra Irak i 2000, men hans eneste ansættelse som arkitekt siden dengang var et års ansættelse som forsker på Arkitektskolen i Århus. Amjad forskede i sit speciale, som er biophilia arkitektur, populært sagt en måde at tænke arkitektur, mennesker og natur sammen på.

 

”Jeg introducerede mit speciale for omverdenen for 5-6 år siden, men der er ingen interesse for området her i Danmark”, siger Amjad. ”Men jeg er sikker på, at næste generation af byggerier vil basere sig på biophilia arkitektur”.

 

Tøjbutikken Archra er sammen med vikararbejde på forskellige fabrikker Amjads måde at brødføde familien på, mens han læser til multimediedesigner.

 

”Så jeg kæmper en hård kamp for at komme videre, og jeg har store visioner”, siger Amjad med et stort smil.
 

Mode- og kvindetøj:

Traditionelt kvindetøj fra forskellige arabiske lande.

 

Indehaver:

Amjad 

 

Adresse:

B21, Archrea

Edwind Rahrs vej 32

8220 Brabrand

Telefon:
Fast: 24 25 23 91




Søgaard & Co. - Mere web for pengene