Print

  
  
  
  
  
  



 

 

Mohamed A Hujale er født ind i en handelsfamilie, og derfor er det helt naturligt for ham at have en købmandsbutik i Bazar Vest.

 

”Jeg er opdraget til at være handelsmand. Min far havde et supermarked i Kismayo i Somalia, tæt på grænsen til Kenya, og kort efter min studentereksamen etablerede jeg mit eget handelsfirma”, fortæller Mohamed.

 

Da borgerkrigen i Somalia brød ud omkring 1990 handlede Mohamed med fødevarer mellem Kenya og Somalia, og det var efter eget udsagn en god forretning. Men da de krigeriske klaner rykkede ind i Kismayo, flygtede hele Mohameds familie ud på landet.

 

”Min far havde 2-300 køer gående på landet, og havde folk til at passe dem. Vi fyldte vores bil med fødevarer, kørte ud til køerne, og så slog vi os ned der”.

 

På det tidspunkt havde Mohamed både kone og to børn, og sammen med Mohameds forældre og søskende overlevede familien på savannen.

 

Men det var en uholdbar situation for Mohamed. Han havde ganske vist penge på lommen, men på grund af krigen var det umuligt for ham at tjene penge. Efter et ophold i Mombassa i Kenya rejste han videre til Uganda og en FN-flygtningelejr. Via FN kom Mohamed derefter til Danmark i efteråret 1991. Den korte udgave af historien derfra er, at mens han boede i Sønderjylland fik han både opholdstilladelse og familiesammenføring, og i 1993 slog han sig ned i Århus sammen med sin kone og børn.

 

Mohamed tog en handelsuddannelse, og arbejdede derefter næsten 10 år i Bauhaus i Tilst, hvor han var salgsassistent, og senere stod for indkøb og reklamer. Men trangen til at være selvstændig var stor, og derfor købte han i slutningen af 2007 købmandsbutikken i Bazaren:

 

”Det er selvfølgelig mere usikkert rent økonomisk. Men på trods af den økonomiske krise har vi da overlevet indtil nu”, siger Mohamed.
 

Købmand:

Afrikanske og asiatiske fødevarer.

Madbananer, yam, kassava, knækkede majs, afrikansk mel, kaffe og krydderier, arabisk dåsemad. 

 

Indehaver:

Mohamed A Hujale  

 

Adresse:

A45 Mekong Trading

Edwin Rahrs vej 32

8220 Brabrand

 

Telefon:

Telefon: 50 51 65 64

Mobil: 71 35 46 74




Søgaard & Co. - Mere web for pengene